Skuespiller bruger deres professionelle stemme på et utal af måder! De meget varierede udfordringer for stemmen, kræver at stemmen er stærk, udholdende og fleksibel, så den ikke svigter eller bliver udtrættet for hurtigt.
Som skuespiller træner og arbejder du med din talestemme gennem hele livet. Din stemme trænes dagligt, når du bruger den til alt fra tale over råb og skrig til dubbing, speaks og måske sang.
Problemerne med stemmen opstår, når du ikke i tilstrækkelig grad husker at tænke stemmeteknik ind i arbejdet med en rolle – og der skal desværre ikke så meget til, før man overbelaster sin stemme.
Jeg har mange års erfaring som stemmecoach for skuespillere inden for både teater, film og tv. Med den rette stemmetekniske forberedelse og træning kan mange stemmeproblemer undgås, eller tages i opløbet.
Bliv Certificeret Stemmecoach
På Voice Coach Academy kan du som skuespiller, instruktør, dubber, speaker el.lign. videreuddanne dig til Certificeret Stemmecoach v. Klaus Møller.
Er du interesseret i en intensiv og dybdegående uddannelse i professionelt brug af talestemmen, så kan du læse mere om uddannelsen her >>>
Lær at bruge stemmens muligheder på en sund måde
Som en integreret del af det at blive en bedre og mere komplet skuespiller består en del af den moderne skuespillers arbejde i at udforske alle stemmens muligheder.
Når man tænker på, hvor forskelligartede opgaver en skuespillers stemme skal holde til, er det ikke så mærkeligt, at det sommetider kan være svært at bevare det tekniske overblik, og bruge din stemme på en sund måde – uden at overanstrenge den.
Her er nogle eksempler på, hvad en skuespillers stemme skal kunne:
- Tale fra mange forskellige slags scener – både de meget store og de helt små
- Tale i rum med meget svingende akustik
- Tale på film og tv
- Indtale speaks
- Dubbe tegnefilm
- Lave mange forskellige karakterstemmer
- Tale med dialekt (eller fjerne sin egen dialekt)
- Råbe og skrige
Og så skal man måske oven i købet også lige synge et par sange …
Især, når du som skuespiller skifter fra en rolle til en anden, fra scene til film/tv eller fra en dialekt/stemmetype til en anden, kan du opleve at få brug for et par ekstra ører og en erfaren stemmecoach, som kan lytte, træne og hjælpe dig med at fastlægge en stemme.
Genrebestemt taleundervisning og stemmetræning
En skuespiller skal også kunne analysere og arbejde sig ind i en tekst. Det kan være både en klassisk tekst eller en moderne tekst.
Jeg har stor erfaring som stemmecoach inden for mange genrer, og har en lang række værktøjer, der kan indfører dig i at tale på vers, blankvers, aleksandriner eller andre versemål.
Men også i det moderne repertoire kan man arbejde med tekstens form og indhold, så du igennem ordene finder ind til karakteren, og til den stemme, der passer til karakteren.
I taleundervisningen indgår selvfølgelig også træning i:
- Råb
- Skrig
… og andre ekstreme måder at bruge stemmen på.
Alt undervisning tager udgangspunkt i, at stemmen skal kunne holde til det, og at du skal kunne reproducere det aften efter aften på scenen – uden at stemmen svigter eller bliver overbelastet.
Akut stemmehjælp
Jeg løser ofte akutte opgaver på teatre og i filmproduktioner, hvor en skuespiller har mistet stemmen, eller har brug for hjælp til tekst, dialekt, råb osv.
Har du ofte problemer med fx hæshed, stemmesvigt, eller har du stemmeproblemer, som kræver professionel rehabilitering? Så kan du læse under Stemmerehabilitering.
Har du spørgsmål? Kontakt os her
Book en tid til taleundervisning - klik her >