”Jeg har mistet stemmen” – lige nøjagtig den konstatering kan koste dyrt, hvis du har brug for din stemme i dit arbejde.
Men hvorfor mister man egentlig stemmen?
Og hvad kan du gøre, hvis din stemme er helt væk?
Hvis du oplever at din stemme forsvinder fuldstændigt, og du næsten eller slet ikke kan frembringe lyd, skyldes det, at dine stemmelæber (det, der tidligere blev kaldt stemmebåndet) er meget hævede og ude af stand til at skabe den svingning/bevægelse, der giver din stemme tone og klang.
Stemmesvigt vil ofte være noget, man mærker, er på vej, og som bygger op over nogle dage. Du bliver mere og mere hæs, og til sidst svigter stemmen helt.
Hæsheden vil ofte være kombineret med, at du får ondt i stemmen, så det kradser og kildrer i halsen, når du forsøger at tale.
Hvis du prøver at presse stemmen frem, vil det ofte føles meget ubehageligt, og du udsætter stemmen for så stor en anstrengelse, at der kan opstå endnu mere alvorlige stemmeproblemer.
Oplever du ofte hæshed, når du har brugt stemmen, så kan det indikere, at din stemme ikke er veltrænet nok, eller at du bruger din stemme på en usund måde. Her kan basis stemmetræning være en stor hjælp. Jeg har lavet en ONLINE VIDEOKURSUS, der er målrettet hæshed.
Læs alt om online kurset her →
Akut stemmesvigt – når du pludseligt har mistet stemmen
Nogle oplever, at stemmen forsvinder pludseligt og uden varsel, lige midt i at man er ved at tale. Hvis det sker, vil årsagen ofte være, at et lille blodkar på den ene stemmelæbe er bristet. Lidt ligesom, når et blodkar er bristet i øjet, og der opstår en lille rød plamage på øjeæblet.
På engelsk kalder man sommetider denne tilstand for Cheerleader Syndrom, fordi det pludselige stemmesvigt let kan opstå, hvis man overbelaster sin stemme ved fx at råbe meget kraftigt uden opvarmning og forberedelse.
Har du mistet stemmen, så er her nogle gode råd:
- Hold helt mund, og lad være med at bruge stemmen
- Opsøg en halslæge, hvis stemmen ikke kommer tilbage igen i løbet af et par dage
- Når stemmen begynder at komme tilbage, er det vigtigt, at du behandler den meget forsigtigt. Nøjes med at tale i meget kort tid ad gangen, og lav gerne nogle lette stemmeøvelser, hvor du nynner på et M, eller holder et stemt S kørende i nogle få sekunder ad gangen. Brug evt. øvelserne i mit Stemmefitness-program, eller følg mit ONLINE VIDEOKURSUS >>>
- Undgå at hviske. Når du hvisker, vil det ofte udtørre stemmelæberne og derved forværre tilstanden
Mister du ofte stemmen?
Så er min bedste anbefaling, at du opsøger en halslæge og/eller en erfaren stemmetræner, og får professionel vejledning i, hvordan du styrker din stemme og bruger den på en sund måde, så du undgår stemmeproblemer.
Vil du undgå stemmeproblemer og stemmesvigt?
Jeg tilbyder en professionel Stemmeanalyse, som er et godt første skridt på vejen til at komme dine stemmeproblemer til livs.
Ved Stemmeanalysen sender du en lydfil til mig, som jeg lytter igennem og analysere. Herefter sender jeg en lydfil retur til dig med personlig feedback på din stemme, og gode råd til, hvad du kan gøre for at undgå stemmeproblemer.
En stemmeanalyse er en enkel og billig metode, hvor jeg i de fleste tilfælde kan give dig en afklaring på, om dit problem kan løses med nogle få målrettede øvelser. Eller om der er behov for en mere intensiv træningsindsats, for at få din stemme til at fungere sundt og problemfrit.
Læs alt om Stemmeanalysen her →
Intensiv indsats mod stemmesvigt og stemmeproblemer
I nogle tilfælde kræver det lidt mere end et stemmetjek at løse tilbagevendende stemmeproblemer. Det er her, hvor individuelle sessioner i stemmetræning ofte er den helt rigtige løsning.
Læs alt om 1-til-1 sessioner her →
Akut stemmehjælp
Klaus Møller bliver ofte tilkaldt akut, fx til de københavnske teatre, hvis en skuespiller eller sanger, der skal på scenen, har mistet sin stemme.
Er din stemme væk, og skal du fx holde foredrag, gennemføre en vigtig præsentation eller til et møde, hvor du skal kunne tale?
Er det akut, og bor/arbejder du i København, vil jeg i nogle tilfælde kunne hjælpe med kort varsel. Send mig en sms på tlf. 26 28 02 62, eller skriv til kontakt Voice Studio her.
BEMÆRK! Brugen af øvelserne er på eget ansvar.
Det er vigtigt hele tiden at mærke efter, hvordan din stemme har det. Det må aldrig gøre ondt eller føles ubehageligt at bruge sin stemme eller udføre stemmeøvelser.
Hvis du oplever ubehag, når du bruger stemmen, bør du få din stemme tjekket hos en halslæge eller en stemmetræner.