Præstationsangst
Kend din stemme - og undgå nervøsitet
Alle, der skal tale til en større forsamling, kender følelsen af en eller anden form for nervøsitet.
Nogle mærker en spænding eller lidt sommerfugle i maven, inden de skal “på”. Andre beskriver, at de kan mærke et adrenalinsus eller får hjertebanken.
En del mennesker oplever, at de bliver meget nervøse. Og for nogle vokser nervøsiteten til intens præstationsangst, hvor de bliver lammet af skræk og måske slet ikke kan gennemføre at skulle stille sig op og tage ordet.
Symptomer på forskellige grader af nervøsitet og præstationsangst:
- Øget hjerterytme
- Rystende hænder og stemme
- Åndenød
- Svedige håndflader
- Forvirring
- Taler for hurtigt
- Glemmer, hvad du skal sige
- Stammer
- Klump i halsen
- Søvnløshed natten før en præsentation eller tale
Vores "auto-responder" trigger præstationsangst
Når vi bliver udsat for en fare, vil vores krop automatisk gøre sig klar til at flygte eller kæmpe (fight or flight).
Uanset hvilken respons der bliver aktiveret, så sker der to ting i vores krop, som påvirker vores stemme og vores evne til at kommunikere:
- Vi spænder i mavemusklerne
- Vi lukker struben
På den måde får vi flere kræfter i kroppen og kan bedre slå fra os eller løbe.
Problemet er, at det jo netop er den dybe vejrtrækning, hvor vi spænder af i bugmusklerne, kombineret med en åben strube, der gør, at vi kan tale.
Når vi bliver påvirket af “fight or flight-response”, kan andre med det samme hører det, på vores stemme.
Vi taler mere anstrengt, og vi kommer til at snappe efter vejret og føle, at vi ikke kan kontrollere vores talestemme.
Derudover kan vi blive tørre i munden (endnu et aspekt af “fight or flight response - hvis vi er tørre i munden, er det lettere at bide fast i et evt. bytte).
Vi begynder måske også at svede, og vores hud rødmer.
Behandling af præstationsangst - træning hjælper
På engelsk taler man om fænomenet “Fear of public speaking”, og undersøgelser viser, at Public Speaking ligger i top 5 på listen over, hvilke ting vi frygter mest.
Ja, faktisk oplever mange mennesker, at deres frygt for at tage ordet i en forsamling er større end frygten for at dø!
Den gode nyhed er, at du ved at træne din stemme og din vejrtrækning kan lære at tøjle din nervøsitet.
Jeg har skrevet e-bogen “Kend din stemme - og undgå nervøsitet".
Her får du gode råd og effektive øvelser, så du kan træne din stemme og undgå at blive hæmmet af nervøsitet og præstationsangst, når du skal tale.
3 tips, der kan hjælpe med at dæmpe din præstationsangst:
Tip #1 - Øv dig i at spænde af i dine mavemuskler
De fleste af os trækker maven lidt ind hele tiden. Sæt dig på en stol, og lad dine mavemuskler spænde af, så maven buler ud
Tip #2 - Øv dig i at trække vejret igennem munden
Din vejrtrækning skal være lydløs. Bliv ved med at øve, til du finder ud af, hvordan du kan styre din vejrtrækning, så du kan mærke, at din strube bliver bredere indeni
Det kan hjælpe at forestille sig, at man lytter efter en lyd, der er langt væk
Tip #3 - Stemmefitness og e-bog
Jo bedre du er til at bruge din stemme, des bedre kan du styre din nervøsitet.
Jeg anbefaler, at du bruger stemmeøvelserne på mit Stemmefitness-program, og læser min e-bog “Kend din stemme - og undgå nervøsitet"
Præstationsangst - der er hjælp at hente
Lad ikke nervøsitet og præstationsangst stå i vejen for din kommunikation og din personlige gennemslagskraft.
Jeg har gennem de sidste 30+ år som stemmetræner hjulpet mange klienter, der har været hæmmet af nervøsitet og præstationsangst.
Mine klienter siger:
Inden jeg begyndte mit forløb hos Klaus Møller, følte jeg mig usikker, hvis jeg skulle tale over for en gruppe. Jeg syntes også, at jeg manglede gennemslagskraft.
Jeg er nu blevet meget mere komfortabel med at præsentere over for en gruppe. Mit stemmeleje er blevet dybere, og jeg har mere kraft i stemmen og i min fremtoning.
Nu er jeg begyndt at synes, at det er sjovt at være på over for en gruppe. Og jeg synes, at det er interessant at arbejde med teknikkerne.
Forløbet har styrket mig i mit professionelle virke.
Eva Branner, Project Manager
Styrk din kommunikation
Få ny viden og effektive værktøjer, der styrker din stemme, performance og gennemslagskraft.
Tilmeld dig mit populære nyhedsbrev - og modtag straks en lydfil med vejrtrækningsfitness.
1-til-1 stemmetræning
Du kan få 1-til-1 stemmetræning og performancecoaching både live i København eller online via Zoom.
E-bog: Få styr på nerverne
Nervøsitet og sceneskræk kan forebygges. Læs e-bogen "Kend din stemme og undgå nervøsitet".