Referencer
Mine klienter har ordet
Ida Auken
Tidligere miljøminister og medlem af Folketinget
Ida Auken havde det stemmeproblem, at hun blev hæs, når hun skulle tale i længere tid. Den allerførste time hos Klaus Møller blev en stor oplevelse for hende: Hun følte, at hun for første gang kom rigtigt ud med sin stemme.
“Jeg gik derfra med en ny stemme. Min stemme var lige lagt et par toner ned og var meget roligere og passede på en måde bedre med min identitet. Det var en meget stor oplevelse for mig.”
Sådan beskriver Ida Auken sin oplevelse efter allerførste session hos Klaus Møller. Hun opsøgte ham i 2007 med det problem, at hun meget hurtigt blev hæs, når hun skulle tale i længere tid.
“Jeg var redaktør på et forlag, overvejede at skrive en ph.d. og holdt ofte foredrag. Jeg blev hæs og træt i stemmen og havde en fornemmelse af, at min stemme ikke rigtigt kunne komme ud af kroppen og ud over rampen; at lyden blev holdt tilbage, fortæller hun.”
Ida Auken fik hjælp med det samme:
“I det øjeblik, jeg kom ind til Klaus, kunne han høre, hvad der var i vejen. Det var stemme-snøren eller de falske stemmelæber, som kom i vejen, så lyden ikke kunne komme ud. Min stemme blev slugt og holdt tilbage. Og den lå for højt i tonelejet, fortæller hun.”
Budskabet ligger i stemmen
For Ida Auken er det afgørende, at hun som politiker får formidlet sit budskab i overensstemmelse med det, hun står for:
“Stemmen betyder meget for, hvordan man har det og opfatter sig selv. Det betyder meget, om jeg kan komme ud med det, jeg gerne vil, og tale til folk på den måde, jeg gerne vil. Ikke mindst så det virker og lyder troværdigt, pointerer hun.”
Ida Auken kan godt få problemer med stemmen i perioder, hvor hun taler meget og ikke får lavet øvelserne, som hun ellers har indarbejdet som rutine, eksempelvis som del af morgenritualet:
“Jeg laver dem, mens jeg gør mig klar om morgenen. Øvelsen med knirkelyden fikser altid min stemme. Jeg får åbnet op, så den kan komme ud, og får bund i min stemme, fortæller hun.”
Når hendes stemme en gang imellem ikke fungerer, er det frustrerende, og det er gået op for Ida Auken, at det er vigtigt for en taler såvel som for en sanger at arbejde med stemmen professionelt.
“Det er jo lige så afgørende for folk, der skal holde mange oplæg, at stemmen fungerer. Det glemmer vi af og til, mener hun.”
Marie Jacobsen Damm
Præst
Sognepræst Marie Jacobsen Damm havde under teologiuddannelsen modtaget stemmetræning uden succes, men efter blot en enkelt session hos Klaus Møller fik hendes overanstrengte stemme lindring, og i dag er stemmeøvelserne del af rutinen op til hver gudstjeneste.
For fem år siden, i 2004, var Marie Jacobsen Damm lige begyndt at arbejde som præst, og hendes stemmeproblemer begyndte med det samme.
Hun havde svært ved at tale kirken op; det blev mere til råb end tale, og hun led af kronisk hæshed.
Blot efter et par måneder skulle hendes stemme stå en af de store prøver: Påskegudstjenesterne. Anden Påskedag gik det helt galt:
“Det brændte og sved i muskulaturen i halsen og i stemmelæberne, og det gjorde simpelthen så ondt. Det var rigtig ubehageligt”, husker Marie Jacobsen Damm.
Marie Damm kom derefter i kontakt med Klaus Møller. Han satte ind med førstehjælp til præstens brændende stemme: Han skubbede og strakte struben og gav strubemassage, og Marie klarede sig lige igennem, men det blev Langfredag på mere en én måde.
Efter den oplevelse begyndte hun at gå til stemmetræning hos Klaus, og i dag er stemmeøvelser og opvarmning blevet rutine, og hun har ingen problemer med at tale kirken op.
Kuren for Marie Jacobsen Damm har været at få fat i kroppen og holdningen og at trække vejret ned i maven. Hendes stemme lå for højt, den var for lys, og hun havde tendens til at være ekstremt spændt i stemmen.
“Jeg kunne mærke forskellen første gang, jeg skulle prædike, efter at have været hos Klaus. En time efter øvelserne kunne min mor høre forskel på min stemme. Det er ret vildt”, fortæller hun.
I dag varmer Marie Jacobsen Damm rutinemæssigt op i 10 minutter inden gudstjenesten, og laver på vej til og fra kirken sine øvelser, blandt andet en, hvor hun skal sige som en frø, hvilket får struben til at slappe af.
“Jeg tænker ikke engang over det længere: Det sidste vers af salmen står jeg og bider i tungen – det giver mere spyt i munden, og jeg laver frølyden, så jeg får stemmen ned i det dybere taleleje, efter at jeg har sunget. Og så smiler jeg mit dumsmarte smil, som åbner de falske stemmelæber”, fortæller hun.
Ingen lægger mærke til de små øvelser, præsten står og laver, og når sidste strofe er sunget, er hun klar til at tale til menigheden.
Lene Skole
Administrerende direktør i Lundbeckfonden
(Tidligere CFO, Coloplast)“Jeg henvendte mig til Klaus Møller fordi jeg ofte fik ondt i halsen, når jeg havde talt meget – eksempelvis efter mange møder eller præsentationer. Samtidig opfattede jeg min egne stemme som værende for skinger – især når jeg skulle tale højt. Efter mig forløb med Klaus Møller er jeg i dag blevet meget mere bevist om min stemme og især hvilket leje jeg lægger min stemme i. Det betyder, at jeg brænder mere igennem og har mere selvtillid omkring min stemme – og det gør ikke ondt mere når jeg taler.
I dag har jer tillid til min stemme og jeg tænker på stemme, intonation og kropssprog som effektive værktøjer, når jeg kommunikerer med andre. Jeg føler at det nu er mig der styrer min stemme – og ikke omvendt.
Klaus var god til at definere problemet og god til at sætte sig ind i den situation, jeg stod i. Jeg oplevede i høj grad at blive taget alvorlig.
Klaus har en meget pædagogisk og forklarende tilgang til opgaven, som gør det meget lettere at huske øvelser osv. Derudover har Klaus en uendelig tålmodighed og en humoristisk tilgang til arbejdet med stemme og performance.
Jeg vil meget gerne anbefale et forløb hos Klaus Møller til enhver topleder, der gerne vil være bedre til at præsentere.
Jeg har været meget glad for mit forløb, og føler samtidig, at jeg har en livline, når jeg igen får brug for hjælp.”
Annette Dresling
“Jeg tog kontakt til Klaus Møller, fordi jeg i mit daglige arbejde har brug for gennemslagskraft og sikkerhed i mine mundtlige præstationer, og det følte jeg ikke, at jeg havde nok af.
Klaus fortalte og lærte mig basale teknikker til stemmetræning og gav mig en masse øvelser med hjem. Træningen skabte forandringer og den positive sparring med Klaus hjalp mig til at ændre min måde at anvende min stemme på i meget positiv retning; det være sig både privat og på arbejde.
I dag føler jeg mig meget mere sikker, når jeg skal stille mig op og holde et indlæg eller en tale. Det er i langt højere grad blevet den fornøjelse, jeg havde en forestilling om, at det ville være, fremfor en nervøsitetpræget opgave.
Klaus hjalp mig til at lukke op for og se mit eget udadrettede “performance” potentiale.
Som underviser er Klaus et meget behageligt menneske, der virkelig er god til at bakke én op. Hans entusiasme smitter, og så er han meget nærværende.
Jeg vil gerne anbefale et forløb hos Klaus Møller til alle, der kunne tænke sig at udvikle sig på området inden for mundtlig fremstilling, “performance” og sang, og som ønsker at arbejde med at overskride nogle personlige grænser i disse forbindelser.”
Tom Dalgaard Pedersen
Guide2know
“Årsagen til at jeg gik igang med et stemmetræningsforløb hos Klaus Møller var, at jeg gerne ville udnytte de muligheder min stemme har bedre.
Jeg havde ingen fysiske problemer med stemmen – altså – jeg havde det godt med den.
Det var en meget intens oplevelse, at få effektfulde værktøjer, at blive bevidstgjort omkring teknik og at få fysiske forklaringer på hvordan og hvorfor.
Alt dette har medvirket til en mærkbar ændring i min måde at bruge min stemme påJeg tænker nu meget mere på at variere min stemme i forhold til de budskaber, jeg skal formidle.
Også omkring fremtræden – har det været rart at få bekræftet værdien af at understøtte sin formidling med en fremtræden, som stemmer overens hermed.
Hvis jeg skal pille én ting ud af totaloplevelsen af et stemmetræningsforløb; så må det være værktøjet som giver mig mulighed for at tale med en intention – og at skifte intention. Det fungerer helt fantastisk. På den anden side: ville det have været dét uden alt det andet 😉
Klaus Møller har en fantastiske evne til at være tilstede. Hans faglige og pædagogiske kompetencer som rosende instruktør og underviser. Jeg oplevede hele forløbet som intenst, venskabeligt og inspirerende. Hvilket er Klaus’ fortjeneste.”
Eva Branner
Projekt Manager,
Region Hovedstaden“Jeg følte mig usikker, hvis jeg skulle tale over for en gruppe, inden jeg begyndte mit forløb hos Klaus Møller. Jeg synes også, at jeg manglede gennemslagskraft.
Jeg er nu blevet meget mere komfortabel med at præsentere over for en gruppe. Mit stemmeleje er blevet dybere og jeg har mere kraft i stemmen og i min fremtoning.
Jeg har lært at bruge mine hænder til at understrege det jeg siger og jeg har lært at adskille ord og lægge vægtningen på det vigtige.
Nu er jeg begyndt at synes at det er sjovt at være på over for en gruppe. Og jeg synes at det er interessant at arbejde med teknikkerne. Forløbet har styrket mig i mit professionelle virke.
For mig har det været interessant at se kroppen som et instrument og at der findes teknikker, der kan ændre ens performance afgørende. Og sjovt at opdage at jeg generelt ser mere selvsikker ud end det føles inden i.
Klaus har været utroligt positiv og bakker op om små fremskridt. Det øger motivationen. Desuden tydeliggør han hvad der virker og ikke virker. Det øger bevidstheden om hvad der foregår og det bliver lettere at gøre noget ved det.”
Mads Timmermann
Stifter af Danish Skin Care, forfatter af bl.a.
Kuren Mod Bumser og foredragsholder“Jeg har i flere år brugt Klaus Møller som min stemmetræner. I dag holder jeg ikke et foredrag uden at jeg først har arbejdet det igennem med Klaus.
Inden jeg mødte Klaus blev min stemme altid træt, når jeg havde talt i lidt længere tid. Jeg talte ofte alt for hurtigt og var derfor svær at forstå. Og når jeg skulle tale kraftigere så kom jeg til at råbe.
Igennem træning og vejledning hos Klaus Møller fik jeg min stemme ned i det leje som passer til mig og min stemme blev meget stærkere og jeg kan nu tale i lang tid uden at få ondt i halsen eller blive hæs.
Udover den deciderede træning af min stemme har Klaus Møllers coaching også betydet at jeg nu er blevet meget mere interessant at høre på når jeg holder foredrag. Jeg har mange flere facetter i min stemme og kan nu regulere min stemmestyrke og tale kraftigt uden at komme til at råbe. Så jeg er nu meget mere energifuld når jeg står foran et publikum og kan bruge min stemme til at skifte tilstand hos tilhørerne.
Træningen hos Klaus Møller og også betydet at min artikulation nu altid virker og for mig er det især vigtigt når jeg sommetider optræder i radioen eller når jeg indspiller videoer. Klaus har også lært mig hvordan mit budskab bliver endnu klarere ved at jeg i dag altid ved hvad min intention er og hvordan jeg brænder igennem.
I mit firma Danish Skin Care bruger vi nu Klaus Møller som kommunikationskonsulent og derfor taler jeg selv og andre medarbejdere nu altid helt klart om vores produkter så vores kunder forstå hvad vi sælger til dem.
I dag ved jeg at min stemme er meget vigtigere end jeg troede tidligere og hvis du er iværksætter som jeg kan jeg kun anbefale at forløb hos Klaus Møller. Og hvis du laver foredrag, optræder i radio/tv eller selv laver videoer eller podcasts er det et “must” at træne din stemme.”
Susanne Cornett
Clinical Disclosure Specialist,
Novo Nordisk“Inden jeg begyndte mit forløb med Klaus Møller. havde jeg det fint med min stemme, men havde fået at vide af en coach at min stemme ikke matchede min personlighed.
Derudover havde jeg opdaget at kollegaer o.a. var begyndt at sige ‘hva’Efter nogle få sessions med Klaus, fik jeg meget mere fokus og opmærksomhed på min stemme og mit åndedræt. Og jeg følte at det blev nemmere at “være på” og være udadvendt.
I dag føler jeg mig sikker i min professionelle optræden, og hvis jeg glemmer teknikkerne, ved jeg hvad der skal til, for at komme tilbage på sporet.
Først og fremmest er det dejligt at vide at jeg kan komme igennem med noget uden at skulle råbe, og dernæst at have fået viden om min stemme og teknikker til at abejde videre med.Klaus Møller kan det unikke, at skabe en behagelig stemning, hvor der er plads til at klienterne kan udleve sig selv og overskride deres grænser for at lære, hvordan deres stemme er – og hvordan den påvirkes.
Superskønt at kunne grine af sig selv under træningen, for man kan ikke andet, hvis man rummer den mindste selvironi/humor.Jeg kan kun anbefale at prøve, alle burde igennem en sådan et forløb med Klaus Møller.”
Torben Nielsen
DJØF
“Jeg havde ikke direkte problemer med min stemme, inden jeg begyndte min forløb hos Klaus Møller – men havde et nysgerrigt behov for indsigt i hvordan netop min stemme fungerede, samt hvordan jeg bevidst kunne bruge min stemme som et “aktivt værktøj” i professionelle sammenhænge.
Jeg har fået en stor bevidsthed om hvordan min stemme fungerer, og hvor dynamisk en del af ens fremtræden den er, samt hvor målrettet man kan arbejde med sin stemme.
Jeg har nu mere fokus på hvordan jeg bruger min stemme bevidst i forskellige situationer. Billedligt talt har jeg fået et par ekstra tangenter til mit kommunikative klaver.
Fra min allerførste session med Klaus Møller fik jeg indsigt og konkrete værktøjer at arbejde.
Klaus er målrettet og nærværende, som underviser og evner efter meget kort tid at få “klienten” til at føle sig godt tilpas, så man fokuserer på opgaven. Ud over Klaus´s professionelle tilgang, har han også det lune glimt i øjet.”
Birgitte Nymann
Foredragsholder og fitnesscoach
Foredrags- og kursusholder Birgitte Nymann er kommet af med spændinger i kæben, er blevet tydeligere i sin tale, og har fået flyttet sin stemme lidt ned i et bedre leje. Hun er i endnu stærkere form som taler.
“Jeg er vild med Klaus’ undervisning. Han er meget dygtig til at forklare, hvad der sker med stemmen, og hvorfor jeg lige netop har problemer der hvor jeg har. Han har den skønneste humor, som gør, at stemningen i undervisningen bliver uformel og tryg. Nogle øvelser er jo ret grænseoverskridende, for eksempel når jeg skal lyde som en ko, der brøler. Men han formår at få det til at føles godt og trygt. Han er umådelig dygtig på alle måder”, roser Birgitte Nymann.
Birgitte Nymann lever af at holde kurser og foredrag. Hun holder mellem et og fem foredrag om ugen, og lige så mange kurser, som typisk varer en hel dag eller flere dage i træk. Hun begyndte egentlig at gå til stemmetræning hos Klaus Møller, fordi hun gerne ville lære at synge – bare for at kunne det. Samtidig tænkte hun, at det ville være god træning for stemmemusklerne, for at komme godt igennem foredrag og kurser. Arbejdet med sang slog hurtigt over i regulær stemmetræning:
“Jeg fandt ud af, at det var det, jeg havde brug for. Specielt opdagede jeg, at jeg er meget spændt omkring mine kæber, hvilket kan komme af forkert stemmebrug”, fortæller hun.
Birgitte Nymanns stemme ligger en smule for højt i tonelejet, og skal derfor trænes ned i det rigtige leje.
“Jeg har ikke problemer med stemmen som sådan, men jeg vil gerne finpudse den, så den kan bruges bedst muligt til at få mine budskaber igennem, uden at tilhørerne generes af min stemmeføring”, forklarer hun.
Hun ville også gerne lære at artikulere bedre. Hun bevægede ikke munden særligt meget, når hun talte. Hun talte højt nok, og havde ikke umiddelbart stemmeproblemer på den front, men hun laver tv-indslag, og her er det vigtigt, at mundens bevægelser er tydelige.
Birgitte Nymann blev overrasket over, hvor hurtigt hun kunne mærke forskel:
“Jeg havde slet ikke forventninger om, at Klaus kunne gøre noget ved spændingerne omkring mine kæber, men efter ganske få trænings-seancer var der allerede bedring, og jeg kan bruge min mund meget bedre, så mine budskaber kommer endnu tydeligere ud”, konstaterer hun.
Øvelserne er nemme at træne i en pause eller undervejs fra det ene sted til det andet.
“Jeg har fået en lang række forskellige øvelser, som jeg træner i bilen, når jeg går ture, og når jeg sidder foran fjernsynet. Specielt øvelser, der træner tungens koordination, har været gavnlige for mig.”
Birgitte Nymann kan mærke en omgående forskel, når hun laver øvelserne i det daglige, og glæder sig til, at det efterhånden, i kraft af træning, bliver en permanent tilstand for hendes stemme.
Helle Jensen
http://www.human-power.dk
“Før mit forløb hos Klaus Møller talte jeg i et for højt toneleje. Og når jeg var “på”, glemte jeg at trække vejret og fik åndenød.
Jeg fik ofte ondt i halsen, hvis jeg talte meget i løbet af en arbejdsdag.I dag, taler jeg mere afdæmpet og roligt. Og jeg har fået styr på nervøsiteten
Jeg ved nu at jeg er på rette vej med min stemme og min fremtoning,
men der skal har arbejdes videre med teknikkerne gennem fokus.Jeg har i dag fået meget mere bevidstheden om stemmen, som virkemiddel – både for mig selv og i min opmærksomhed på andre.
Klaus Møller er god til at læse folk, og så er han knald dygtig.”
1-til-1 stemmetræning
Du kan få 1-til-1 stemmetræning og performancecoaching både live i København eller online via Zoom.
Slip for hæshed
Online videokursus. Bliver du ofte hæs og mister stemmen? Det kan du ændre ved målrettet træning.
Styrk din kommunikation
Få ny viden og effektive værktøjer, der styrker din stemme, performance og gennemslagskraft.
Tilmeld dig mit populære nyhedsbrev - og modtag straks en lydfil med vejrtrækningsfitness.
7 dages adgang til ALT sangundervisning
i Voice Studio Online
lander i din indbakke om lidt.
Modtager du ikke mailen indenfor 3 min.
- så tjek dit spamfilter.