• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Klaus Møller Voice Studio

  • English
  • FAQ
  • Presse
Ledte du efter ... ?
Sangundervisning Bestil tid her

Navigation Below Header

MENUMENU
  • Stemmetræning
    • 1-til-1 Stemmetræning
    • Voice Training - English
    • Coaching foredragsholder
    • Workshops for erhvervslivet
    • Foredrag for virksomheder
  • Stemmeproblemer
    • Hæshed
    • Mistet stemmen/stemmesvigt
    • Stemmeknuder
    • Tale for hurtigt
    • Mumle
    • For højt toneleje
    • Præstationsangst
    • Manglende gennemslagskraft
  • Produkter
  • Blog
  • Referencer
  • Om Klaus Møller
  • Kontakt

Præsentationsteknik – Styrk din personlige gennemslagskraft

21. august 2017 af Klaus Møller 2 kommentarer

Din stemme er en vigtig del af dit personlige brand. Stemmen kan styrke din præsentationsteknik, dine budskaber og din gennemslagskraft – men den kan også spænde ben. For selv om du er fagligt velforberedt til fingerspidserne, kan dine præsentationer og oplæg ende med ikke at blive hørt, forstået og taget ind af dine tilhørere.

Vi kender alle til mennesker, der har en stemme, og taler på en måde, der irriterer vores øre.

Måske har du bemærket, at når en persons stemmeføring, talehastighed eller skingre toneleje generer dig, så forsvinder dit fokus lynhurtigt fra det, personen siger – over til irritation og opmærksomhed på stemmens klang, det alt for hurtige taletempo eller den irriterende mumlen, hvor ordene ikke bliver tilstrækkeligt artikuleret.

Vi bliver med andre ord optaget at alt andet, end end de ord og budskaber, der bliver kommunikeret.

Derfor er en velfungerende stemme, der lyder godt i alle situationer, selve fundamentet for god præsentationsteknik og effektiv kommunikation.

Mit spørgsmål til dig er derfor:

Ved du, om din stemme påvirker din kommunikation positivt eller negativt?

Her er et par spørgsmål, der kan være med til at afsløre, om du vil kunne drage nytte af at arbejde målrettet med din stemme, din præsentationsteknik og din gennemslagskraft.

  • Kan folk høre, hvad du siger – også dem på bagerste række?
  • Kan du fastholde tilhørernes opmærksomhed, eller oplever du, at de hurtigt bliver uopmærksomme?
  • Får du at vide, at du taler utydeligt eller for hurtigt?
  • Har du en oplevelse af, at din stemme ikke slår til, og at du let bliver hæs eller træt i stemmen?
  • Fornemmer du, at folk går opløftede, motiverede og inspirerede fra dine præsentationer, eller virker de trætte og uoplagte, når de forlader rummet?

Faktum er desværre:

At forskning på området entydigt viser, at du kan være den dygtigste ekspert inden for et område, men hvis du ikke kan kommunikere din viden med en god og vellydende stemme, så påvirker det din gennemslagskraft og din evne til at få andre til at lytte og høre efter, hvad du siger.

God præsentationsteknik og personlig gennemslagskraft handler derfor i høj grad om den måde, du formidler og præsenterer det faglige indhold.

Kan gennemslagskraft læres?

Mange er af den overbevisning, at det at have gennemslagskraft er forbundet med et helt særligt talent.

Gennemslagskraft bliver også ofte kaldet x-faktor, altså den ubekendte del af en præsentation, en tale eller et foredrag, der gør, at vi har lyst til at lytte til det, der bliver sagt.

Naturligvis er der nogle, der har et medfødt talent, men gennemslagskraft kan læres. Med den nødvendige viden, vejledning, træning og en øget bevidsthed om stemmefunktion og performance kan du hurtigt, effektivt og målrettet forbedre din præsentationsteknik og din gennemslagskraft.

Styrk din præsentationsteknik med 2 effektive trin

Trin #1 – Træning af vejrtrækning og stemmefunktion

Første trin, når du vil styrke din præsentationsteknik og din personlige gennemslagskraft, er at træne og styrke din talevejrtrækning og din stemmefunktion.

Stemme og vejrtrækning styres af muskler, og muskler kan trænes.

Når du er i stand til at bruge din vejrtrækning aktivt, og din stemme er blevet stærkere og mere udholdende, vil du opleve, at din evne til at skabe forbindelse med dine tilhørere øges markant.

Trin #2 – Målrettet træning af præsentationsteknik og gennemslagskraft

Når stemme og vejrtrækning er på plads, er næste trin en målrettet træning af din præsentationsteknik og performance.

Et af de stærkeste virkemidler i forhold til gennemslagskraft er din evne til at vække følelser hos dine tilhørere, uanset om det er sorg, glæde, begejstring, væmmelse, vrede, grin eller tårer.

Kan du vække følelser, og kan du fylde et rum med din veltrænede og velfungerende stemme, så vil du brænde igennem og blive hørt – helt ned på bagerste række i salen.

 

For at være en god performer skal du:

  • lære at nyde at være “på”
  • have lyst til at kommunikere med dine tilhørere
  • have lyst til at bevæge dine tilhørere følelsesmæssigt
  • være villig til og åben for at få respons fra dine tilhørere
  • ønske at inspirere, engagere og motivere dine tilhørere

Gennem mine mange års arbejde med skuespillere på de danske teatre, har jeg stor erfaring med at få folk til at brænde igennem.

Og det er den viden, jeg gør brug af, når jeg vejleder og coacher erhvervsledere, politikere, foredragsholdere etc. omkring præsentationsteknik og gennemslagskraft.

Der er mange elementer, som kan trænes og udvikles.

Så i stedet for at tænke, at gennemslagskraft kræver talent, så tænk, at gennemslagskraft kræver træning.

Træning af din vejrtrækning og stemmefunktion – men også at du bevidst træner din bagvedliggende intention og får forståelse for, hvordan du med din stemme og dit kropssprog kan nå dine tilhørere.

Vil du forbedre din præsentationsteknik?

Her er 3 tips, du kan tage i brug med det samme:

  • Øv dig i at kunne tale kraftigt i et behageligt toneleje. Forestil dig så, at din stemme skal “kastes” ud i rummet med samme kraft, som hvis du skulle kaste en bold meget langt. Forestil dig, hvor meget energi og kraft, der skal til for at få din stemme kastet helt ned på bagvæggen i det rum, du skal tale i
  • Det er vigtigt, at du kan de første minutter af din præsentation eller dit foredrag helt udenad, så du kan koncentrere dig 100% om dit publikum, og om at være fuldt til stede i rummet
  • Beslut dig for, hvad du vil have, at dit publikum skal føle i stedet for at koncentrere dig om at udtrykke dine egne følelser

Lær de effektive og målrettede redskaber og virkemidler, der styrker din præsentationsteknik

Vil du styrle din præsentationsteknik og personlige gennemslagskraft, så anbefaler jeg et 1-til-1 forløb hos mig.

Læs om 1-til-1 stemmetræning her

Hvad har mine klienter fået ud af stemme-og performancetræning?

Læs et udpluk af mine referencer her!

Holder du online møder og online præsentationer? Læs mit indlæg “8 effektive tips, der gør dig bedre til at tale, holde online møder og præsenterer online”

Skal du holde tale? Læs mit indlæg “Sådan holder du en uforglemmelig konfirmationstale”. De gode råd kan nemt overføres til andre tidspunkter, hvor du skal holde tale.

God inspiration? Så del gerne indlægget!

Del dette:

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • Google
  • E-mail

Skrevet i: Blog

Styrk din kommunikation

Få ny viden og effektive værktøjer, der styrker din stemme, performance og gennemslagskraft.

Tilmeld dig mit populære nyhedsbrev - og modtag straks en lydfil med vejrtrækningsfitness.

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
Send mig straks lydfil

7 dages adgang til ALT sangundervisning
i Voice Studio Online
lander i din indbakke om lidt.

Modtager du ikke mailen indenfor 3 min.
- så tjek dit spamfilter.

Noget gik galt. Kontrollér venligst dine indtastninger og prøv igen.

Privatlivspolitik

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Camilla skriver

    19. april 2016 kl. 14:20

    Hej Klaus,

    Tak for et rigtigt godt og grundigt indlæg! Laver du foredrag til større forsamlinger/virksomheder a la: http://www.klingert.dk/Kurser-og-interaktive-foredrag/Pr%C3%A6sentation/Pr%C3%A6sentationsteknik, eller gør du dig kun i eneundervisning? 🙂

    Med venlig hilsen
    Camilla

    Svar
    • Klaus Møller skriver

      19. april 2016 kl. 18:13

      Hej Camilla!
      Tak for din kommentar!
      Ja, jeg holder foredrag, se mere her: https://www.voicestudio.dk/stemmetraening/undervisningsformer/foredrag/
      Og skræddersyr også foredrag/workshops til større og mindre forsamlinger – tilpasset individuelt i forhold til jeres virksomheds profil, jeres ønsker og medarbejdernes behov.: https://www.voicestudio.dk/stemmetraening/undervisningsformer/skraeddersyede-workshops/

      Mange venlige hilsner
      Klaus

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Stemmetræner Klaus Møller

Klaus Møller har gennem de sidste 30 år trænet og coachet erhvervsledere, politikere, studieværter og public speakers i stemme, performance og gennemslagskraft.

Han underviser 1-til-1, og afholder foredrag og workshop for virksomheder og organisationer.

Klaus Møller er anerkendt for sit arbejde med tale- og sangstemmer inden for teater, musical og film. Han er bl.a. stemmecoach på Det Kgl. Teater, hvor han underviser nogle af Danmarks dygtigste skuespillere.

Kurv

Footer

Klaus Møller Voice Studio
Peder Skrams Gade 27, kld.
1054 København K
Mail: kontakt@voicestudio.dk
Tlf: +45 26280262
CVR: 25 96 85 06
Handelsbetingelser
Cookie- og privatlivspolitik

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn

© 2018-2022 - Klaus Møller Voice Studio

×
loading Annuller
Indlæg blev ikke sendt - kontroller din e-mail adresse.
E-mail tjek mislykkedes, prøv igen
Beklager, din blog kan ikke dele indlæg via e-mail.