• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Klaus Møller Voice Studio

  • English
  • FAQ
  • Nyhedsbrev
  • Presse
Ledte du efter ... ?
Sangundervisning

Navigation Below Header

MENUMENU
  • Stemmetræning
    • 1-til-1 stemmetræning
    • Voice Training (English)
    • Public speaking – coaching
    • Workshops for erhvervslivet
    • Foredrag
  • Stemmeproblemer
    • Hæshed
    • Mistet stemmen/stemmesvigt
    • Stemmeknuder
    • Tale for hurtigt
    • Mumle
    • For højt toneleje
    • Præstationsangst
    • Manglende gennemslagskraft
  • Produkter
  • Blog
  • Referencer
  • Om Klaus Møller
  • Kontakt

Stemmeknuder – knuder på stemmelæberne

Stemmeknuder, knuder på stemmelæberne, knuder på stemmebåndet, ødemer på stemmelæberne, sangerknuder. Betegnelserne for tilstanden er mange.

Tidligere fjernede man altid stemmeknuder ved operation, men i dag vil man forsøge en lang række andre tiltag, før man tyr til fuld narkose og kirurgi.

Stemmeknuder – det hele starter med en vable

Hvis du misbruger din stemme i gennem længere tid, eller hvis du virkelig hærger din stemme i løbet af kort tid, kan der opstå en lille vable på dine stemmelæber.

Forestil dig at vablen opstår på sammen måde, som hvis du får en vabel på fødderne ved at gå i nye sko. En vable på stemmelæberne kaldes et ødem. Et ødem kan let opstå, når man har været hæs i længere tid.

Det er ikke svært at forestille sig, at det er meget ubehageligt med et ødem på stemmelæberne, og man vil ofte kunne høre det på stemmen. Ikke som en decideret hæshed, men mere at stemmen er svær at styre og lettere knækker og forsvinder, fx når man er ved at løbe tør for luft i slutningen af en sætning.

Fra øm vable til smertefuld stemmeknude

Hvis man har et ødem, vil man ofte begynde at presse sin stemme endnu mere for at tale. Derved kommer man let ind i en dårlig spiral, hvor stemmen får det dårligere og dårligere.

"Kært barn har mange navne!
Stemmeknuder bliver ofte kaldt knuder på stemmebåndet. Stemmebåndet er dog en forældet betegnelse. I dag bruger man betegnelsen stemmelæberne, da der anatomisk er tale om læber og ikke et bånd."

Hvis man ikke får behandling for et ødem, vil det over tid kunne udvikle sig til en stemmeknude, også kaldet sangerknude.

Forestil dig at en knude på stemmelæberne er det samme som “hård hud” Noget som opstår der, hvor man har haft en vable. Og oven på vablen forsøger kroppen så at beskytte slimhinden ved at danne et lag af hård hud.

Tidligere ville man altid operere og fjerne stemmeknuder i fuld narkose. Men i dag vil man først forsøge at behandle medicinsk kombineret med stemmehvile.

Derefter vil man gå i gang med stemmeterapi, hvor man med forskellige øvelser strækker og påvirker stemmelæberne til at vende tilbage til en normal funktion.

Hvad kan du selv gøre ved ødemer eller stemmeknuder?

  • Opsøg en halslæge, og helst én, der har forstand på stemmer - ofte kaldet en foniater, som kan stille den rigtige diagnose og behandle dig
  • Brug din stemme mindst muligt, og undgå at tale i larmende omgivelser
  • Find ud af, hvad du evt. plejer at gøre forkert, når du bruger din stemme, og opsøg en stemmetræner, som kan hjælpe dig med at få bedre stemmevaner

Vil du have bedre stemmevaner? Klik her!

 

BEMÆRK! Brugen af øvelserne er på eget ansvar.

Det er vigtigt hele tiden at mærke efter, hvordan din stemme har det. Det må aldrig gøre ondt eller føles ubehageligt at bruge sin stemme eller udføre stemmeøvelser.

Hvis du oplever ubehag, når du bruger stemmen, bør du få din stemme tjekket hos en halslæge eller en stemmetræner.

 

Tilbage til Stemmeproblemer

Primær Sidebar

Stemmetræner Klaus Møller

Klaus Møller har gennem de sidste 30 år trænet og coachet erhvervsledere, politikere og public speakers i stemme, performance og gennemslagskraft.

Han underviser 1-til-1, og afholder foredrag og workshop for virksomheder og organisationer.

Klaus Møller er anerkendt for sit arbejde med tale- og sangstemmer inden for teater, musical og film. Han er bl.a. stemmecoach på Det Kgl. Teater, hvor han underviser nogle af Danmarks dygtigste skuespillere.

Kurv

Footer

Klaus Møller Voice Studio
Peder Skrams Gade 27, kld.
1054 København K
Mail: kontakt@voicestudio.dk
Tlf: +45 26280262
CVR: 25 96 85 06
Handelsbetingelser
Cookie- og privatlivspolitik

Bestil tid online
  • LinkedIn
  • Twitter

© 2018-2020 - Klaus Møller Voice Studio

×