Hæshed - hæs stemme
Når din professionelle stemme svigter
Der er nogle, der synes, at en hæs stemme lyder godt. Eller spændende – eller måske endda sexet.
Men hæshed er altid en defekt på stemmen, og det er meget usundt at tale med en hæs stemme.
Fortsætter du med at tale på trods af hæsheden, kan det føre til flere og mere alvorlige stemmeproblemer, som stemmeknuder og stemmesvigt, hvor du mister din stemme fuldstændigt.
Når du er hæs, går det også ud over din personlige gennemslagskraft.
En hæs stemme mangler kraft og volumen. Og lyden af den hæse stemme virker forstyrrende og irriterende.
Det betyder, at du risikerer, at dine tilhørere bliver mere optaget af at lytte til din hæshed, end af at lytte til det budskab, du forsøger at formidle.
At tænke, at en talers hæse stemme lyder lækkert, kan sammenlignes med, at en fodboldspiller med en forstuvet fod er mere spændende at have med i en fodboldkamp!

Hvad er hæshed?
- Hæshed skyldes en irritation/skade på stemmelæberne
- Akut hæshed opstår ofte i forbindelse med en forkølelse eller en halsbetændelse, eller som et symptom på, at du har overbelastet din stemme
- Bliver du ofte hæs og træt i stemmen, når du taler, indikerer det, at din stemme mangler styrke, fleksibilitet og udholdenhed
- Er du blevet hæs, kan du genvinde din normale stemme hurtigere med målrettede stemmetræningsøvelser
Hvorfor bliver man hæs?
Hvis du har været syg, eller du har overbelastet din stemme, bliver slimhinden, som dækker stemmelæberne (det man tidligere kaldte stemmebåndet), irriteret, hævet og rød.
Denne irritation eller skade på slimhinden påvirker stemmelæbernes evne til at svinge og producere lyd. Resultatet er, at stemmen først bliver mere klangløs, og derefter mere og mere hæs.
Hvis du skal holde en vigtig præsentation, en tale eller skal til et vigtigt møde, kan en hæs stemme være en stor udfordring for din kommunikation. Der findes heldigvis specifikke stemmeøvelser, som kan lindre akut hæshed.
Behandling af hæshed
Oplever du ofte, at du bliver hæs?
Fx når du har talt meget til et møde, en privat middag, eller når du har holdt oplæg eller præsentationer på dit arbejde?
Tilbagevendende hæshed er et tegn på, at du bruger din stemme forkert.
Måske er dine "stemmemuskler" ikke stærke eller fleksible nok. Måske er din talevejrtrækning ikke god nok. Måske har du nogle uhensigtsmæssige stemmevaner, så du bruger din stemme på en usund måde.
Den mest effektive behandling af hæshed er at aflaste stemmen (tale mindre eller holde helt mund), og supplere aflastningen med noget helt specifikke og målrettede stemmeøvelser.
Jeg har derfor lavet et online videokursus med effektive og målrettede stemmeøvelser, som afhjælper akut hæshed og styrker din stemme, så du markant reducerer risikoen for at bliver hæs fremover.

Slip for hæshed og stemmesvigt med målrettede og effektive øvelser
Den onde cirkel - hæs, mere hæs, kronisk hæshed
Hæshed pga. overbelastning af stemmen og forkert taleteknik bliver desværre let til en ond cirkel.
Hvis man først er hæs, vil mange tale kraftigere og derved overbelaste deres stemme endnu mere. Det kan derfor ofte være svært at slippe af med kronisk hæshed uden at få professionel hjælp og stemmetræning.
Har du problemer med hæshed og træt stemme, og vil du undgå at udvikle kronisk hæshed og andre alvorlige stemmeproblemer, så anbefaler jeg, at du træner din stemme.
Andre årsager til hæs stemme
Mavesyre kan give hæs stemme
Kronisk hæshed kan også skyldes reflux, altså mavesyre, der løber op i spiserøret pga. en for svag muskel ved mavemunden.
Hvis du ofte oplever hæshed især om morgenen (morgenstemmen), kan det være en god idé at få det tjekket hos en halslæge.
Hæshed som følge af rygning
Hæshed opstår også som en følgevirkning af rygning.
Mange rygere er kronisk hæse, fordi stofferne fra cigaretterne påvirker stemmelæberne meget. Husk, at røgen passerer stemmelæberne, inden den når ned i lungerne.
Slip for hæshed og kroniske stemmeproblemer
Genvind din stemme og gennemslagskraft hurtigt med målrettede og effektive stemmeøvelser.
Og fortsæt stemmetræningen, når du har genvundet din normale stemme. Gennem regelmæssig træning forebygger du tilbagevendende problemer med hæshed, og du undgår at udvikle kroniske stemmeproblemer.