• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Klaus Møller Voice Studio

  • English
  • FAQ
  • Nyhedsbrev
  • Presse
Ledte du efter ... ?
Sangundervisning

Navigation Below Header

MENUMENU
  • Stemmetræning
    • 1-til-1 stemmetræning
    • Voice Training (English)
    • Public speaking – coaching
    • Workshops for erhvervslivet
    • Foredrag
  • Stemmeproblemer
    • Hæshed
    • Mistet stemmen/stemmesvigt
    • Stemmeknuder
    • Tale for hurtigt
    • Mumle
    • For højt toneleje
    • Præstationsangst
    • Manglende gennemslagskraft
  • Produkter
  • Blog
  • Referencer
  • Om Klaus Møller
  • Kontakt

Stemmetræning og performancecoaching

1-til-1 stemmetræning - styrk din kommunikation og gennemslagskraft

I dit professionelle liv skal din stemme og din kommunikation fungere godt i et utal af sammenhænge. Hvis din stemme skal lyde godt hver dag, hele dagen og i mange forskellige situationer, så kræver det, at den er stærk, fleksibel og udholdende.

Heldigvis kan du med stemmetræning målrettet forbedre og optimere din professionelle stemme og din performance – og dermed effektivt styrke din kommunikation og din gennemslagskraft.

Du kan få 1-til-1 stemmetræning og performancecoaching i København eller online via Zoom.

Køb 1-til-1 sessions her

Book 15 min. gratis samtale på Zoom

Vil du have afklaret, hvad stemmetræning og performancecoaching kan gøre for netop dig, inden du investerer i en eller flere sessioner?

Book en gratis 15 min. online samtale med mig.

Det er 100% uforpligtende.

Book gratis samtale her

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig via e-mail på kontakt@voicestudio.dk

Stemmetræning er målrettet din professionelle stemme

Stemme- og performancetræning tager udgangspunkt i, at vi alle har to forskellige stemmer, som vi bevidst kan arbejde med.

  • Den private stemme
  • Den professionelle stemme

Den private stemme

Den private stemme er den stemme, du bruger til dagligt, når du sludrer med kollegaerne eller hyggesnakker med familie og venner.

Det er den stemme, der kan være utydelig og mumlende, tale for hurtigt eller for svagt. Det er den stemme, som let kan afbrydes, og hvor andre kan sige: “Hva’?”, “Sig lige det igen”, “Jeg kan ikke høre dig” osv.

Den professionelle stemme

Den professionelle stemme er derimod den stemme, du skal kunne tage på dig, når dit budskab er vigtigt, og når det er afgørende, at du kan engagere, motivere og inspirere de mennesker, du taler til.

Det er vigtigt for din gennemslagskraft og autoritet, at du er i stand til bevidst at justere din professionelle stemme i forhold til din målgruppe og det budskab, du skal kommunikere.

Når du har trænet og arbejdet målrettet med din professionelle stemme, så bliver du i stand til at tale på en måde, hvor andre ikke skal anstrenge sig for at høre og forstå, hvad du siger.

Når der ikke længere er "støj på linjen", så har du mulighed for at skabe en unik forbindelse til dine tilhørere, hvor du brænder igennem med dit budskab - og bliver hørt og forstået.

Sammenhængen mellem din stemme og din gennemslagskraft

Stemmen er vores vigtigste kommunikationsmiddel, og din stemme fortæller meget om, hvem du er.

Forskning har vist, at når man taler til et publikum eller en forsamling, er det mindre end 10% af tilhørerne, der fokuserer på, hvad du siger. Resten fokuserer på, hvordan din stemme lyder, og hvad du udtrykker med dit kropssprog.

Når nye klienter kommer til mig, så er det ofte ledere, politikere, studieværter, advokater og foredragsholdere, der oplever, at deres professionelle stemme og kommunikation på den ene alle anden måde ikke slår til.

Med målrettet træning kan du fjerne støjen på linjen

Du kender sikkert til følelsen af at lytte til en person live eller på tv, hvor stemmen er så irriterende at høre på, at du fokuserer mere på stemmens klang og toneleje end på det, der bliver sagt.

 

Faktum er, at du kan være den dygtigste ekspert indenfor et område, men hvis du ikke kan kommunikere din viden på en god måde – så er der ingen, eller meget få, der rent faktisk høre, hvad du siger. Der er for meget støj på linjen.

Stemme- og performancetræning handler derfor bl.a. om at fjerne ”støjen på linjen”, så du bliver i stand til at brænde igennem med dit budskab, så du bliver hørt, som du gerne vil høres.

Mine klienter siger:

Ida Auken. Radikale Venstre, tidl. miljøminister - stemmetræning v. Klaus Møller

Stemmen betyder meget for, hvordan man har det og opfatter sig selv.

Det betyder meget, om jeg kan komme ud med det, jeg gerne vil, og tale til folk på den måde, jeg gerne vil. Ikke mindst, så det virker og lyder troværdigt

Jeg gik fra min allerførste lektion med Klaus Møller med en ny stemme.

Min stemme var lige lagt et par toner ned og var meget roligere og passede på en måde bedre med min identitet.

Det var en meget stor oplevelse for mig.

Ida Auken, Politiker

Styrk din kommunikation - kontakt mig her

Hvilket indtryk efterlader du?

Når jeg bruger udtrykket "at blive hørt, som du gerne vil høres", så handler det om, hvilket indtryk du efterlader hos dem, der lytter.

Oplever mødedeltagerne eller dit foredragspublikum dig fx som stærk, kompetent, troværdig og energisk, eller som lidt for vag, usikker og utydelig.

Hos mange coaches i kommunikation og præsentationsteknik vil der ofte være fokus på kropssprog, adfærd og opbygning af præsentationen.

Dette er naturligvis vigtigt.

Men husk altid, at fundamentet for alt god kommunikation er din stemme!

Det betyder, at arbejdet med professionel kommunikation, præsentationsteknik og personlig gennemslagskraft altid bør tage afsæt i træningen af din stemme.

Derfor er stemmetræning og performancecoaching hos mig overordnet opdelt i tre discipliner.

De tre trin til professionel kommunikation og større gennemslagskraft

Når du kommer til stemmetræning hos mig, så arbejder vi trinvist og målrettet med tre discipliner.

Helt overordnet beskrevet, så skal din stemmefunktion være på plads, før vi begynder at arbejde med selve formidlingen, og hvordan du ønsker at andre skal opfatte dig.

#1 - Træn din stemme

Den fysiske træning af vejrtrækning, stemmefunktion og klang

#2 - Lær at spille på din stemme

Træning af det, der gør dig interessant at lytte til: toneleje, betoninger, hastighed, pauser, talens melodi osv.

#3 - Performance – Brænd igennem

Øvelse i at kommunikere og brænde igennem med din stemme og din performance.

Vi arbejder med, hvordan du kan påvirke dine tilhørere med din stemme og din fremtræden.

Med de rigtige værktøjer kan du mærkbart styrke din gennemslagskraft, forbedre din evne til at fastholde deltagernes opmærksomhed - og blive endnu bedre til at engagere, motivere og inspirere andre

Dit stemmetræningsforløb skræddersys til dig

Undervisningen tager altid udgangspunkt i dig og din stemme, og forløbet skræddersys specifikt til dine ønsker og behov.

Alle forløb starter med en stemmeanalyse og en diagnosticering af de udfordringer, du har med din stemme, og det potentiale og de muligheder, der ligger i din stemme.

Desuden afdækker vi, hvornår og i hvilke situationer du føler, at din stemme ikke slår til og din gennemslagskraft ikke er optimal.

Eksempler på udfordringer, vi kan arbejde med:

  • Har du svært ved at tale et rum op uden at råbe?
  • Får du at vide, at du mumler eller taler utydeligt?
  • Kniber det med at fastholde opmærksomheden hos dem, der lytter?
  • Bliver du ofte hæs, eller får ondt i halsen, når du har brugt din stemme?
  • Kommer du til at tale for hurtigt, når du laver oplæg og præsentationer?
  • Har du svært ved at styre din stemme, når du er under pres?
  • Bliver du nervøs, eller føler dig ukomfortabel, når du skal tale foran større forsamlinger, eller udtale dig i medierne?
  • Vil du gerne blive endnu bedre til at brænde igennem med dit budskab, og optimere din evne til at motivere og engagere andre?

Sådan foregår individuel stemmetræning

Jeg har mere end 30 års erfaring med at analysere stemmer. Og jeg skal ikke lytte mange minutter til en stemme, før jeg kan identificere, hvilke ting der skal forbedres, for at en stemme kommer til at fungere og lyde bedre.

Når du kommer hos mig første gang (eller vi mødes online på Zoom), tjekker jeg, om din stemme er fysisk ok, og om alt fungerer, som det skal.

Hvis ikke det fungerer, som det skal, så retter vi op på det. Det vil sige, at vi tager spændinger væk, og vi får musklerne til at arbejde på en god og sund måde, så du fx slipper for at lyde hæs, skinger eller for luftig.

Målet med den indledende stemmetræning er:

  • At få din talevejrtrækning til at fungere optimalt
  • At træne din stemme fysisk. Det betyder, at du slipper af med de ting, der ikke klinger ordentligt i din stemme, så eventuelle mislyde og uhensigtsmæssige stemmevaner ikke spænder ben for din kommunikation og din gennemslagskraft
  • At identificere årsagen til eventuelle stemmeproblemer som hæshed og stemmesvigt. Og at fjerne symptomerne gennem målrettet træning, der er skræddersyet specifik i forhold til styrker og svagheder i din stemme og din stemmemuskulatur

Dit udbytte af stemmetræning og performancecoaching

Når vi har trænet de 3 målrettede trin, så vil du bl.a. opleve, at:

  • Din professionelle stemme er blevet så stærk, fleksibel og udholdende, at du kan tale med god lyd i længere tid uden at miste din gennemslagskraft eller blive træt i stemmen
  • Din professionelle stemme er blevet mere velklingende uden mislyde og uhensigtsmæssige taletics
  • Du er i stand til at justere din stemme og din performance i forhold til modtagerne og det budskab, der skal formidles
  • Din gennemslagskraft og din evne til at fremstå stærk, troværdig og autentisk vil være mærkbart forbedret
  • Eventuel nervøsitet vil være formindsket. Du har kontrollen, og nerverne kan ikke længere løbe af med dig.

For nogle af mine klienter er de øvelser og den rådgivning, de får med fra den første session, nok til, at de kan arbejde videre selv. Andre har brug for et længere forløb.

Derfor tilbyder jeg efter den indledende session både enkeltsessioner og klippekort til flere sessioner.

Priser stemmetræning

Første session inkl. stemmeanalyse

Er du ny klient hos mig, koster den første session inkl. stemmeanalyse:

2.500 kr. ex moms

Køb første session her

Enkeltsessioner eller klippekort

Efter den første session kan du vælge mellem 1, 3 eller 6 sessioner.

I forbindelse med den første session vejleder jeg dig naturligvis om, hvor mange sessioner, jeg vurderer, er nødvendige i forhold til dine målsætninger og eventuelle stemmeproblemer.

1 session

2.000 kr. ex moms
  • 60 min. stemmetræning
Køb her >

3 sessioner

5.400 kr. ex moms
  • 3 x 60 min. stemmetræning
Køb her >

6 sessioner

9.600 kr. ex moms
  • 6 x 60 min. stemmetræning
Køb her >

Har du spørgsmål?

Book 15 min. gratis samtale på Zoom

Vil du have afklaret, hvad stemmetræning og performancecoaching kan gøre for netop dig, inden du investerer i en eller flere sessioner?

Book en gratis 15 min. online samtale med mig.

Det er 100% uforpligtende.

Book gratis samtale her

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig via e-mail på kontakt@voicestudio.dk

FAQ - Ofte stille spørgsmål om stemmetræning

Kan jeg ændre min stemme?

Ja, du kan ændre din stemme.

Gennem bevidst og målrettet træning kan alle ændre og forbedre deres stemme.

Og når du ved, at du har en veltrænet og velfungerende professionel stemme, vil du kunne kommunikere med et langt større overskud, sikkerhed og autoritet.

Resultatet er, at folk har lyst til at lytte til dig, og du dermed kan styrke din evne til at brænde igennem med dit budskab ud over rampen.

Kan alle stemmeproblemer løses?

Mister du nogle gange din stemme, oplever du ofte hæshed, får du at vide, at du mumler eller taler for hurtigt?

De fleste udfordringer med din stemme kan løses med den rette træning og en øget viden om og indsigt i din stemme og din stemmefunktion.

Kan stemmetræning hjælpe på nervøsitet og sceneskræk?

Nervøsitet og præstationsangst er en normal reaktion, når man skal tale foran en gruppe af mennesker eller på anden måde ”performe”.

Du vil opleve, at din eventuelle nervøsitet eller sceneskræk bliver langt mindre i takt med, at du lærer din stemme bedre at kende.

Det giver tryghed, autoritet og ro, når du har erfaret og derfor ved, at du har fuld kontrol over din vejrtrækning, og at du bevidst kan styre og kontrollere din stemme – selv i pressede situationer.

Oplever du udfordringer med nervøsitet, så vil du efter et målrettet stemmetræningsforløb opleve, at det er dig, der er blevet "kaptajn på skibet".  Det autonome nervesystem kan ganske enkelt ikke længere løbe af med dig.

Og bliver du grebet af nervøsitet, så ved du nøjagtig, hvad du skal gøre.

Coacher du også i public speaking?

Ja, det gør jeg.

Er du professionel foredragsholder, eller holder du jævnligt præsentationer eller taler for større forsamlinger, så kan du læse mere om public speaking-coaching her >

Styrk din kommuniaktion - book gratis samtale her >

Styrk din kommunikation og din gennemslagskraft

Book en gratis samtale eller kontakt mig her for en uforpligtende dialog om,
hvordan din kommunikation og performance kan blive endnu bedre

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Din besked

    Jeg accepterer hermed opbevaring og behandling af mine data.

    Tilbage til toppen

    Primær Sidebar

    Stemmetræner Klaus Møller

    Klaus Møller har gennem de sidste 30 år trænet og coachet erhvervsledere, politikere og public speakers i stemme, performance og gennemslagskraft.

    Han underviser 1-til-1, og afholder foredrag og workshop for virksomheder og organisationer.

    Klaus Møller er anerkendt for sit arbejde med tale- og sangstemmer inden for teater, musical og film. Han er bl.a. stemmecoach på Det Kgl. Teater, hvor han underviser nogle af Danmarks dygtigste skuespillere.

    Kurv

    Footer

    Klaus Møller Voice Studio
    Peder Skrams Gade 27, kld.
    1054 København K
    Mail: kontakt@voicestudio.dk
    Tlf: +45 26280262
    CVR: 25 96 85 06
    Handelsbetingelser
    Cookie- og privatlivspolitik

    Bestil tid online
    • LinkedIn
    • Twitter

    © 2018-2020 - Klaus Møller Voice Studio

    ×