• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Klaus Møller Voice Studio

  • ENGLISH
  • FAQ
  • LOGIN
Ledte du efter ... ?
Sangundervisning Bestil tid her

Navigation Below Header

MENUMENU
  • Stemmetræning
    • 1-til-1 Stemmetræning
    • Voice Training - English
    • Coaching foredragsholder
    • Workshops for erhvervslivet
    • Foredrag for virksomheder
  • Stemmeproblemer
    • Hæshed
    • Mistet stemmen/stemmesvigt
    • Stemmeknuder
    • Tale for hurtigt
    • Mumler
    • For højt toneleje
    • Præstationsangst
    • Manglende gennemslagskraft
  • Shop
  • Referencer
  • OM
  • Presse
  • Blog
  • Kontakt
  • Login

8 effektive tips, der gør dig bedre til at tale, holde møde og præsentere online

5. maj 2020 af Klaus Møller Skriv kommentar

Er du også kommet i en situation, hvor du skal holde møder, præsentationer og undervisning online? Så har du sikkert også mærket, at det er en helt anden oplevelse end at tale “live”. Og at det kræver noget andet af dig. Men hvad er det, det kræver, og hvordan bliver du bedre til det?  

I dette blogindlæg giver jeg dig 8 tips til, hvordan du forbereder din online præsentation, og hvordan du hurtigt bliver bedre til at tale og præsentere online.

Hvis du ikke holder møder eller præsentationer online, så læs med alligevel! 

De god råd kan nemlig let overføres til andre situationer. For eksempel hvis du skal tale på video, afholde et webinar eller du skal optage lyden af din egen stemme til en podcast.

Tale og præsentationer på Zoom, Skype, Teams – sådan forbereder du dig!

I de sidste 5-6 uger er jeg blevet kontaktet af rigtigt mange klienter, som har skullet omstille sig til at arbejde online.

Mange klienter føler sig udfordrede og begrænsede, når de holder møder online.

Og udfordringen bliver endnu større, når de skal holde præsentationer og foredrag online. Eller hvis de har skullet gennemføre online undervisning.

De fleste fortæller, at de synes, at det er svært og begrænsende at skulle arbejde online, især når det gælder om at kommunikere til en lidt større gruppe tilhørere.

Jeg har også fået et par nye klienter, som har henvendt sig for at få stemmetræning, fordi de simpelthen har mærket, at de har mistet stemmen, når de har skullet tale i længere tid online.

De oplever, at de bruger stemmen på en helt anden måde, end de plejer, og at deres stemme bliver mere og mere træt og hæs i løbet af en arbejdsdag.

Jeg har også selv undervist meget online, og jeg har bl.a. måttet gennemføre et par moduler af min uddannelse på Voice Coach Academy online.

Efter den første dag kunne jeg også selv mærke, at jeg var lidt træt i stemmen sidst på dagen. Så jeg måtte justere min måde at bruge min stemme på de kommende dage. 

Der er en del udfordringer, når vi skal tale online

Det er klart, at det er en anden oplevelse at skulle tale online. Mange af os vil føle os begrænsede af det.

  • Vi har ikke de samme muligheder for at bevæge os lidt, mens vi taler, fordi vi befinder os foran et kamera
  • Vores kropssprog bliver også begrænset, fordi vi ved, at det oftest kun er vores ansigt og overkrop, der kommer med på billedet

I langt de fleste tilfælde fungerer det bedst, hvis vi sidder ned foran et webkamera, da det jo oftest sidder fast på vores laptop.

Men det, de fleste oplever som den største begrænsning, er, at vi ikke kan se dem, vi taler til.

Vi kan måske se dem på vores skærm, hvis det er en mindre gruppe, hvor alle ansigter kan være på vores skærm samtidig.

Men hvis gruppen bare er lidt større, kan vi ikke se dem.

Og hvis vi så ovenikøbet også skal have en præsentation eller noter på vores computerskærm, så kan vi slet ikke se dem, vi taler til.

Når vi ikke kan se dem, vi taler til, har vi alle en tendens til at gøre to ting:

  1. Tale kraftigere
  2. Tale i et højere toneleje

Man behøver ikke at have kørt ret meget med tog for at have oplevet medpassagerer, der taler i telefon. Når forbindelsen på deres mobiltelefon pludselig bliver dårligere, så “løfter de” stemmen og taler i et højere og mere skingert toneleje.

Det er indbygget i vores natur, at vi gerne vil høres, når vi kommunikerer med andre mennesker.

Vi har alle oplevet små børn, som kan bliver ved med at sige “Moar” eller “Far” kraftigere og kraftigere, indtil de bliver hørt.

Når vi taler, er vi også meget afhængige af visuelt feedback fra vores tilhørere

Vi kan se, om de følger med i det, vi siger.

Om de nikker eller ser spørgende ud.

Om de tager notater – eller måske læser mails på deres telefon.

Eller bare kigger ud ad vinduet.

Alt dette er med til, at vi bedre kan sætte det rette tempo, når vi taler.

Og når vi kan se vores tilhørere, kan vi også lettere indskyde en ekstra sætning, hvis vi kan se på tilhørerne, at der er noget, de ikke helt fik fat i.

Men når vi taler online, er vi afskåret fra at få denne feedback, og det vil sikkert gøre os usikre på, om vi udfører vores præsentation godt nok. Eller om vi keder tilhørerne.

Pludselig bliver det meget mere en solopræsentation og en enetale, som vi skal levere til et kamera.

Jeg har derfor samlet en række gode råd, tips og tricks, som du kan prøve af, så du får en bedre oplevelse, når du taler online

De samme råd vil gælde, hvis du skal indspille video.

Og rådene er de samme, som jeg vil give til en skuespiller, der skal til en casting, hvor de skal spille alene foran et kamera, men stadig skal vise, at de kan kommunikere til en medspiller, selvom medspilleren ikke er til stede.

8 tips – Sådan bliver du bedre til at tale online

Tip #1 – Varm din stemme og krop op

Hvis det er nyt for dig at tale online, så er det endnu vigtigere, at du varmer din stemme op, inden du begynder.

Det behøver ikke være en lang opvarmning, man kan gøre meget på 5 minutter.

Det er også en god idé at strække din krop godt igennem, så du mærker, at din krop også er parat.

Få “on the go” opvarmningsøvelser her >

Tip #2 – Tal til mikrofonen

Husk, at du skal tale hen til mikrofonen.

Normalt vil du være vant til at tale kraftigere og få din stemme ud i rummet.

Men i online tale er det vigtigt, at du ikke taler for kraftigt, og dermed kommer til at misbruge din stemme.

Du kan forestille dig at mikrofonen, du taler hen til, er øret på en andet menneske.

Og du skal kun tale hen til øret – ikke råbe ind i øret på den, du taler til.

Derfor skal der være forskel på din stemmes styrke i forhold til, hvor mikrofonen er placeret.

Der er således forskel på, om du skal tale hen til mikrofonen på din computer, hen til en ekstern mikrofon eller måske kun hen til en mikrofon, der sidder på dine hovedtelefoner og derfor er meget tættere på din mund.

Tip #3 – Brug den dybere del af din stemme

For at undgå at blive skinger og tale i et for højt toneleje, kan du huske dig selv på, at din talestemme fungerer bedst i den dybeste tredjedel af din stemme.

Sig de første par sætninger, som du skal sige i din præsentation, højt for dig selv – og mærk, at du kommer godt ned i stemmen, uden at det føles unaturligt dybt.

Tip #4 – Pas på med hovedtelefoner

Hvis du har hovedtelefoner på, mens du taler, kan du have svært ved at høre dig selv, og derfor kan du komme til at tale for kraftigt.

Sørg for, at dit ene øre er frit, så du kan høre dig selv.

Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev, sender jeg dig straks en lydfil med “Vejrtrækningsfitness”. Her forklarer jeg lidt om talevejrtrækning, og du får nogle simple øvelser, som effektivt træner din talevejrtrækning.

Tip #5 – Tjek det rum, du skal tale i

Hvis det rum, du befinder dig i, er overakustisk – altså har for meget rumklang – vil du igen kunne komme til at tale for kraftigt.

For du vil have en tendens til at prøve at overdøve det ekko af din egen stemme, som bliver hængende i rummet, efter du har sagt noget.

Hvis du har mulighed for det, så flyt din computer til et sted i rummet, hvor der er bedre akustik.

Prøv dig frem for at finde det sted, hvor akustikken er bedst.

Tip #6 – Undgå at lyde monoton

Hvis du oplever, at du lyder mere kedelig og monoton, når du taler online, så øv dig i at bruge sproget og din stemme endnu bedre.

Det er også noget, som du kan have glæde af, hvis du taler live og ikke foran et kamera.

  • Øv dig i at skifte tempo, så du taler med mere “rubato”, altså ud og ind og tempo
  • Øv dig i at bruge forskellige sætningslængder. Hvis du føler, at du bliver monoton, er det ofte, fordi du bruger sætninger med stort set samme længde igennem en hel præsentation
  • Øv dig i at betone det vigtigste ord i hver sætning. Det er de betonede ord, som gør at tilhørerne bedre kan forstå din tankegang, altså hvilke nøgleord du bruger gennem en præsentation

Tip #7 – Hvem taler du til?

Husk, at der stadig er nogle, der skal høre og modtage dit budskab.

Det kan være en stor hjælp, at du forestiller dig én bestemt person, som du vil tale til gennem hele præsentationen.

Så ved du, hvem modtageren er, og det er meget lettere at tale til én person, end det er, at forestille sig at du taler til nogle tilhørere, som du ikke kan se. 

Tip #8 – Øv dig!

Brug din mobiltelefon, når du øver dig.

Optag din præsentation og giv derefter dig selv feedback:

  • Hvad fungerer godt?
  • Hvad kunne blive bedre?

Brug evt. min liste med gode råd, når du gennemgår din præstation.

Og øv dig på det, som du synes, kan komme til at fungere endnu bedre.

Det kan godt tage lidt tid i begyndelsen at komme i god online tale-form. Men når formen er der, vil du kunne mærke, at du får meget mere overskud, når du står foran et webcam næste gang.

Vil du arbejde målrettet med din online kommunikation, så anbefaler jeg en 1-til-1 session, som du naturligvis kan få både live og online. Læs mere her >

God inspiration? Så del gerne indlægget!

Del dette:

  • LinkedIn
  • Facebook
  • E-mail

Skrevet i: Blog

Styrk din kommunikation

Få ny viden og effektive værktøjer, der styrker din stemme, performance og gennemslagskraft.

Tilmeld dig mit populære nyhedsbrev - og modtag straks en lydfil med vejrtrækningsfitness.

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
Send mig straks lydfil

7 dages adgang til ALT sangundervisning
i Voice Studio Online
lander i din indbakke om lidt.

Modtager du ikke mailen indenfor 3 min.
- så tjek dit spamfilter.

Noget gik galt. Kontrollér venligst dine indtastninger og prøv igen.

Privatlivspolitik

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Stemmetræner Klaus Møller

Klaus Møller har gennem de sidste 30 år trænet og coachet erhvervsledere, politikere, studieværter og public speakers i stemme, performance og gennemslagskraft.

Han underviser 1-til-1, og afholder foredrag og workshop for virksomheder og organisationer.

Klaus Møller er anerkendt for sit arbejde med tale- og sangstemmer inden for teater, musical og film. Han er bl.a. stemmecoach på Det Kgl. Teater, hvor han underviser nogle af Danmarks dygtigste skuespillere.

Kurv

Kontakt

Klaus Møller Voice Studio
Peder Skrams Gade 27, kld.
1054 København K
Mail: info@voicestudio.dk
Tlf: +45 26280262
CVR: 25 96 85 06

Genveje

Sangundervisning →
Stemmetræning →
Uddannelser →
Shop →
Login →

Online Booking

Bestil tid her

Følg mig her

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn

© 2025 Klaus Møller Voice Studio | Handelsbetingelser | Cookie- og privatlivspolitik

×
loading Annuller
Indlæg blev ikke sendt - kontroller din e-mail adresse.
E-mail tjek mislykkedes, prøv igen
Beklager, din blog kan ikke dele indlæg via e-mail.