Stemmeanalyse
Få professionel feedback på din stemme
Din stemme er en vigtig del af dit personlige brand, og den har meget stor betydning for din kommunikation og din gennemslagskraft.
Stemmeanalysen er henvendt dig, der gerne vil have en professionel vurdering af din stemme inkl. konkrete råd og specifikke øvelser, der styrker din stemme og din mundtlige kommunikation.
I Stemmeanalysen får du svar på:
- Fungerer din stemme fysisk godt, eller er der noget, der kan trænes og optimeres?
- Hvordan lyder din stemme i andres ører? Herunder toneleje, taletempo og tydelighed
- Matcher din stemme din personlighed og dit ansvar?
- Har du uhensigtsmæssige stemmevaner eller taletics, der skaber “støj på linjen”, når du kommunikerer?
Sådan foregår en Stemmeanalyse
Du sender mig en lydfil, som du har optaget på din mobiltelefon eller din computer. Brug fx app’en Memo på din iPhone
Når du har købt analysen her >>> modtager du en pdf med specifik information om, hvad lydfilen skal indeholde.
Du vil bl.a. skulle præsentere dig selv, og oplæse noget udvalgt tekst. Det er helt ukompliceret, og hele øvelsen vil tage dig ca. 15-20 minutter.
Alt er nøje beskrevet i den pdf, jeg sender til dig efter købet, så du skal bare følge vejledningen.
Når jeg modtager lydfilen fra dig:
Lytter jeg filen igennem og analyserer den.
Herefter modtager du en lydfil retur fra mig.
Filen fra mig indeholder min professionel vurdering og feedback på din stemme, samt 3 gode råd og/eller øvelser, der kan forbedre din talestemme og din kommunikation.
Pris: 1.099 kr. inkl. moms
Ja tak! Jeg er klar til en analyse af min stemme >
Gå fra tvivl til vished – lån mit professionelle øre
Når folk hører, at jeg er professionel stemmetræner, bliver jeg ofte spurgt:
”Hvordan synes du så, at min stemme lyder?”
Det svarer på mange måder til, at en professionel stylist bliver spurgt:
”Er blå en god farve til mig?”
”Ser jeg tyk ud i de her bukser?”
”Hvilket snit på jakken vil passe bedst til min kropsform?”
Når jeg bliver bedt om at bedømme en talestemme, kan der ligge flere ting bag:
- Nogle spørger af ren nysgerrighed
- Nogle er usikre på, om deres stemme fungerer og lyder godt nok i de professionelle sammenhænge, hvor de kommunikerer mundtligt
- Andre spørger, fordi de har en fornemmelse af (eller har fået at vide af andre), at der er noget i deres stemme, og måden de taler på, der ikke lyder godt, eller er irriterende
- Nogle er godt tilfredse med deres stemme, men er ivrige efter at vide, om der er noget, de kan ændre, så deres kommunikation bliver endnu bedre
Med en stemmeanalyse får du min professionelle analyse af din stemme inkl. personlig feedback, som du straks kan tage i brug.
Stemmeanalysen koster 1.099 kr. inkl. moms – du kan købe din analyse her >>>
Når vi forstår, kan vi forandre
Stemmetræning foregår overordnet på 2 planer: Fysisk og mentalt.
Den fysiske stemmetræning handler om øvelser, der styrker stemmens muskler, forbedrer din talevejrtrækning og samlet set gør din stemme stærkere, mere udholdende og mere fleksibel.
Den mentale stemmetræning handler om, at blive opmærksom på, hvordan du bruger din stemme, når du kommunikerer i forskellige sammenhænge.
Når du modtager Stemmeanalyse fra mig indeholder den 3 gode råd og/eller øvelser, som vil tage fat på den del af stemmetræningen, som er vigtigst for dig at starte ud med.
Det kan både være konkrete fysiske øvelser og ting, som du skal være opmærksom på, når du taler.
Styrk din kommunikation - køb en analyse her >
Har du spørgsmål til Stemmeanalysen, så kontakt mig endelig på kontakt@voicestudio.dk
Stemmeanalyse eller individuel stemmetræning?
Stemmeanalysen er et rigtigt godt sted at starte ud – og for nogle giver analysen og den konkrete feedback lige netop det løft og den opmærksomhed, der skal til for at forbedre kommunikationen.
Ønsker du at gå mere intensivt og målrettet til værks med det samme, så anbefaler jeg, at du booker en 1-til-1 session.