Hvorfor, Clement Behrendt Kjersgaard, bruger du dine interview-ofres fulde navn?

De sidste par uger har der været meget debat om Clement Kjersgaards interview med Socialdemokraternes leder Mette Frederiksen.

Om det var et godt eller dårligt interview, kommer nok helt an på øjnene, der ser – eller ørerne, der hører.

Men alle er vidst enige om, at det var en (meget) pågående interviewstil, som vi endnu ikke har set så meget til i Danmark.

• Men hvad er det for en metode, Clement Kjersgaard benytter sig af?
• Hvordan kan han styre et interview så overlegent, som han gjorde?
• Og er der noget, vi andre kan lære af ham og bruge i situationer, hvor vi skal komme til bunds i en sag eller i en samtale?
• Eller – ved at forstå Clement Kjersgaards metoder – kan vi da selv undgå at blive løbet helt over ende, som Mette Frederiksen blev?

Latinlærer-tricket skaber distance og autoritet

Når Clement Kjersgaard interviewer en politiker, så anvender han – igen og igen – politikerens fulde navn.

Nærmest så meget, at det bliver brugt i hvert spørgsmål.

Det er selvfølgelig for at gøre spørgsmålene meget personlige, så politikeren ikke kan undslå sig med at henvise til partiets politik, eller spinne sig ud i overordnede (ukonkrete) forklaringer

Men det er også for at holde ofret på afstand.

Hvis vi bruger folks fulde navn, så lægger vi afstand, og det minder om dengang, vi kunne sige De til dem, vi ikke ville have tæt på.

Da jeg gik på gymnasiet – en del år efter at lærer og elever var begyndt at kalde hinanden ved fornavn – havde jeg en latinlærer, som konsekvent kaldte os Hr. eller Frøken plus vores efternavn.

Og han sagde De til os.

Han lagde derved virkelig afstand, og vi vidste, at vi ikke kunne få hans empati, hvis vi ikke var ordentlig forberedte og kunne svare på hans spørgsmål eller bøje latinske verber.

Da latinlæreren først have etableret afstanden til os elever, viste det sig, at han jo både havde empati og humor. Og kunne sige ting som: “Har De spist hash på deres havregryn?”, hvis man afleverede et helt forkert svar.

Fanget i Clements klør

Mette Frederiksen blev presset helt op i krogen med spørgsmål som:

”Mette Frederiksen, udelukker du nye stramninger, hvis antallet af asylansøgere stiger?”

”Du har lige sagt, at det ikke var en sympatisk politik, Mette Frederiksen!?”

Læg mærke til, at når Clement Kjersgaard interviewer de andre gæster den aften i ”Vi mødes hos Clement”, så bruger han en helt anden stil, og bruger ikke folks fulde navn.

Stilen han benytter i interviewet med Mette Frederiksen er pågående, nærmest forhørsagtig – Clement Kjersgaard afkræver svar!

Den magtfulde (dybe) stemme

Clement Kjersgaard har flere stemmetricks i lommen.

I interviewet med Mette Frederiksen lægger han sin stemme ned.

Udover en dybere stemme, bruger han også en mørkere stemmeklang. Metoden er, at han slet ikke løfter sine mundvige (hvis man løfter sine mundvige bare en smule, smiler man – det gør Clements ikke!).

Den dybere stemmeklang opfatter vores ører som om, at det, vi taler om, er meget alvorligt!

Han bliver i den dybe, alvorlige stemmeklang og lyder sommetider nærmest monoton – men varierer det med meget hårde betoninger, så de ord han virkelig vil fremhæve kommer til at stå meget stærkt.

For yderligere at gøre sin stemme fast bruger Clement Kjersgaard musklerne på ryggen til at stabilisere stemmen med og holde den nede i det dybe leje. Det kan man bl.a. opleve, når han tager – ret hårdt – fat i bordkanten med den ene hånd.

Det har selvfølgelig også det formål at signalere, at det er “hans bord”, så det bliver svært for ofret at komme lige så langt ind i samtalen – og det ser sommetider ud som om, ofret ikke må lægge sine hænder på bordet.

Derved kommer ofret til at fremstå “mindre” end Clement Kjersgaard. Teknikken kender vi bedst fra kriminalfilm, hvor en forbryder bliver udspurgt af en politimand/kvinde

Hvad stiller du op, hvis du kommer ud for en interviewer som Clement Kjersgaard?

• Hold fast i at bruge en dybere stemme og lad være med at smile

På engelsk er der en talemåde, der hedder, “Lower your voice and strengten your argument” – Forskning viser nemlig, at en dybere stemme udstråler troværdighed, ro og autoritet

• Brug interviewerens fulde navn, når du svarer

• Sørg for, at du bemægtiger dig din del af bordet. Så kan du også bruge bordet som støtte, når du bruger dine rygmuskler til at stabilisere din stemme. Hvis der ikke er et bord, kan du finde følelsen ved at forestille dig, at du holder noget fast i armhulen

• Når interviewet tager form af et forhør, er det vigtigt, at du ikke svarer, lige når du får et spørgsmål. Tænk på, at spørgsmålene altid er formet som et angreb, og derfor får man lyst til at forsvare sig. Men brug nogle få sekunder på at tænke over svaret, og så svar i en hel sætning, uden at sige “men, men, men” eller “øh”

Læg mærke til, at Clement Kjersgaard er så godt forberedt, at han næsten aldrig siger “øh”. Derved kommer han til at fremstå meget stærk!

• Bryd interviewerens rytme. Vi spejler alle hinandens kropssprog og stemmer. Så for at bryde den rytme, som interviewerens gerne vil fastholde, kan du fx gøre det stik modsatte af, hvad intervieweren gør. Det kan være at smile, grine, læne dig tilbage i stole, læne dig frem eller rette dig op, så du er i øjenhøjde med intervieweren.

Kend din stemmen og stå (meget) stærkere i medierne

Jeg tror, at vi kan se frem til flere meget kompetente interviewere som Clement Kjersgaard.

De fleste vil være inspirerede af amerikanske tv-journalister, som virkelig har ordet og ikke mindst stemmen i deres magt. Og ved lige præcis, hvordan man skal bruge stemmen som et vigtigt element i et interview.

Er du ofte i medierne, er det derfor meget vigtigt, at du kender de virkemidler og stemmetricks, som journalisterne bruger.

OG (endnu vigtigere), at du kender din stemme, og ved, hvordan du bruger den professionelt, så du kan håndtere og matche selv de mest pågående journalister som Clement Behrendt Kjersgaard.

Lær at bruge din professionelle stemme med bevidst og med gennemslagskraft – Læs om stemmetræning og performancecoaching her >